Så er det i morgen jeg rejser, og jeg har endelig fået min værtsfamilie! Først var det meningen at jeg skulle bo hos en "velkomstfamilie" den første måneds tid indtil jeg fik min værtsfamilie, men nu hvor jeg har fået min værtsfamilie, skal jeg bo hos dem fra starten af mit ophold.
Nå men min familie består af en mor, en far, en pige Noemie på 18 år og en dreng Antoine på 13 år. Noemie er i Urugay et års tid, så hun er ikke hjemme mens jeg er i Belgien. De bor i byen Etalle, som ligger ca. 17 km fra Arlon, som er den by jeg skal gå i skole i. Der er ca. 5700 indbyggere i Etalle, så det er ikke en voldsom stor by. De har en hund, så jeg er forhåbentlig ikke bange for hunde længere når jeg kommer hjem igen ;) Der er vidst ikke så meget andet at sige.
Nu mangler jeg bare at pakke færdig, det er slet ikke nemt at pakke 23 kg ned til et helt år! Og så er jeg klar til at rejse!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar