lørdag den 28. december 2013

Juleaften

Så har jeg også holdt juleaften, og det var noget af en anderledes aften. Den minder mig egentlig lidt om nytårsaften i Danmark. Aftenen blev holdt med mine værts bedsteforældre, min værts tante og -onkel samt værts fætter og så selvfølgelig min værts familie. Hele dagen var en smule stressende eftersom der skulle dækkes bord, gøres lidt rent og der skulle gøres senge klar, eftersom alle blev og sov. Og som sædvanlig er der en masse ting der skal forberedes.

Det er tradition i min værts familie at det er mine bedsteforældre der laver maden, så da de kom ved en femtiden, gik de i gang med at forberede det sidste mad inden min tante, onkel og fætter kom klokken 20.30. Det er en smule senere end jeg er vant til ;-) Jeg hjalp mine bedsteforældre i køkkenet, og eftersom der var en del ting jeg aldrig havde smagt, synes papy(min bedstefar) at jeg skulle smage det hele! En af de ting jeg smagte var andetarm. Det skal lige siges at jeg nåede at få det i munden inden han begyndte at forklare hvad det var, og det var virkelig ikke særlig lækkert. Det gjorde det bestemt ikke bedre at han fortalte hvad det var...
     Først blev der serveret appetizers, og den første ret blev serveret klokken ti. Det var ostesuppe med crutoner. Derefter fik vi en ret med laks og en anden slags fisk, samt andetarm. Til hovedret fik vi en fugl, jeg har stadig ikke fundet ud af hvilken fugl det er, men en fugl stegt i rasp og sennep,  samt gulerodsmos og flødekartofler. Det var rigtig lækkert! Da klokken slog tolv råbte alle "Joyeux noël!" på dansk glædelig jul ;-) Derefter blev der delt gaver ud, og alle åbnede på samme tid. Derudover stod der kun hvem gaven var til på gaverne, og ikke hvem det var fra. Det er fordi at det er fra "julemanden". Sjov tradition! Da vi var færdige med at åbne gaver var der ostebord, og derefter dessert. Til dessert fik vi ris a la mande med kirsebær sauce, som jeg havde lavet :-) Derudover var der også roulader fra bageren, som man altid spiser til jul i Belgien. Det var bestemt også lækkert, og alle kunne lide min ris a la mande! :-) Vi gik først i seng klokken fire, så jeg var meget træt dagen efter!

Jeg gav en hue til min værts far, en sweater til min værts bror, og et Karen Blixen hjerte til min værts mor. Mor og far havde sendt mig juletræspynt, som jeg gav til mamy og papy og min tante og onkel. Jeg fik hue og vanter samt tre armbånd af min værts bror. En halskæde, hårspænder, hyggesokker og en fransk-engelsk ordbog af mine værtsforældre. En tunika sweater, blomster og chokolade af mamy og papy og et halstørklæde samt øreringe af min tante og onkel. Jeg fik af vide hvem gaverne var fra efter jeg havde pakket dem op.

Bordet var der gjort meget ud af. Min værts mor havde brugt lang tid på at dække det! ;-)


Der var chokolade til alle kvinderne, min værts mor, værts tante og mamy. Børnene fik Ferrero Rocher.


Stuebordet var også dekoreret!


Juletræet i baggrunden havde temaet hvid. Derfor var der kun hvidt julepynt på. I kan også se alle gaverne, der lå under træet og kaminen.


Udenfor var der dekoreret med lys. Der var bl.a. sat et juletræ op.


Juledekorationer


Første ret var ostesuppe med crutoner.


Derefter var der fisk og andetarm. 


Hovedretten bestod af fugl, gulerodsmos og flødekartofler.


Da klokken slog tolv gik vi straks i gang med at pakke gaver op! I kan fra venstre se min værts mor, min værts far, værts onkel, værts tante, Antoine i blå skjorte og Mamy til sidst.


Nogle af mine gaver.


Papy filmede i løbet af aftenen, her under gave oppakning. Ved siden af papy står min værts fætter.


De to roulader vi fik til dessert.


Her med chokolade . Det var den jeg smagte og den var virkelig god! :-)


Den her med hinbær og ribs.


Min ris a la mande. Jeg havde lavet alt for meget. Det endte med at jeg både gav min kontakt person Nina en skål, samt mine bedsteforældre. De spiser slet ikke så meget ris a la mande hernede som vi gør derhjemme ;-)


Gaven fra min værtsbror. Hue, vanter og armbånd.


Hyggesokker fra mine værts forældre.


Tunika, blomster og chokolade fra Mamy og Papy :)


Tørklæde og øreringe fra min onkel og tante.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar