søndag den 13. april 2014

Første uge af påskeferien

Jeg vil lige starte mit indlæg ud med at sige at min computer desværre er blevet gammel, og at det af den grund tager mindst 20 minutter at få startet min computer op... Derudover har jeg det helt fantastisk, og har på nuværende tidspunkt lidt svært ved at vende mig til tanken om at jeg allerede skal hjem om tre måneder :( Derfor skal I ikke forvente at jeg er alt for aktiv på bloggen det sidste stykke tid. Jeg skal dog nok forsøge at få den opdateret en gang imellem ;-) Jeg kan dog altid fortælle om min rejse når jeg kommer hjem igen!

Derudover har jeg en god nyhed! Ikke nok med at jeg er blevet optaget på handelsskolen Niels Brock i København, er jeg også kommet ind på den internationale linje jeg søgte ind på. OG Jeg er en af de 30 elever der har fået lov til at tage et semester i USA! Det vil sige at jeg rejser en 3-4 måneders tid til Californien i 1.g! :-) Uha hvor jeg glæder mig!

Vi har den sidste uge haft påskeferie, hvor jeg har arbejdet hele ugen. Med AFS her i Belgien er det en obligation at man arbejder 40 timer for den belgiske stat. Jeg fandt en plads i en form for SFO. Vi var 6 ledere hver dag til at passe 40 børn. Vi lavede en masse sjov og spas, bl.a. kasino, tegnetimer, skovturer og andre sjove lege! Børnene var super søde, og de var heldigvis meget glade for mig! Jeg fik en masse spørgsmål og spøge kommentarer i løbet af ugen, bl.a. troede størstedelen af børnene at jeg var ældre end 16, og de blev alle overraskede da de hørte at jeg kun var 16 år. I starten synes jeg egentlig at det var lidt sejt at de alle troede at jeg var ældre, det syntes jeg dog ikke længere da en lille pige kom hen og spurgte mig om jeg havde børn... Derudover fik jeg at vide at jeg snakkede underligt, det er ikke helt let at overhøre min danske accent når jeg snakker fransk ;-) Da jeg så derefter sagde at jeg var dansker spurgte børnene interesseret hvad det var for noget. Jeg forklarede så at jeg kom fra Danmark, hvilket nogle af dem troede var en del af Tyskland... Det er første gang jeg har mødt folk her i Belgien der ikke kender Danmark! Dog var børnene ikke mere end 6-11 år, så jeg tog det ikke så tungt.

Derudover har jeg lavet lidt forskelligt:

Arbejdselv time med Pauline

Vi havde fredagen inden ferien en 10 km gåtur med skolen. Det var for at tjene penge til børnene i Afrika.

Her går Wendy og Marie

Jeg havde Pedro p besøg i sidste uge. Han var noget ked af at han ikke måtte tage Aston med hjem ;-)

Min værts mor købte en dag belgiske vafler med hjem fra bageren :-) Med flødeskum og jordbær oven i købet! Det er det bedste!

Sidste søndag var vi på sightseeing i Belgien. Der blev spist fritter til frokost. Og ja, jeg får også løbet en gang i mellem ;-)

Nogle af de små piger i SFO'en plukkede blomster til mig da vi var på skovtur :-)

Her går jeg tur med min dejlige vovse! Uha hvor kommer jeg til at savne ham når jeg vender snuden hjemad! Ham får jeg svært ved at leve uden!

En af de lege vi legede med børnene

En anden dag var der to piger der lavede mig en blomsterkrans ;-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar