Mange udvekslingsstudenter her i Belgien har fået den gode
idé at købe et belgisk flag, og få folk til at skrive under på det som en
souvenir. Jeg er hoppet med på bølgen, og har fået købt et stort belgisk flag,
der måler 90x150 cm. Jeg har haft det med i skole flere gange hvor folk har
haft mulighed for at skrive under.
Derudover fik hele min klasse skrevet under da jeg i sidste uge holdt fremlæggelse for klassen om Danmark. Det er virkelig en dejlig souvenir at få
med hjem. Der er en helt masse mennesker på min skole der har skrevet under.
Både en masse jeg kender godt, og folk som jeg ikke har snakket forfærdelig
meget med. Ikke nok med det er det en masse søde kommentarer, som bestemt har
gjort mig glad!
Jeg kan efterhånden godt mærke at der ikke er mange dage
tilbage i Belgien. I går havde vi sidste almindelig skoledag inden vores
eksaminer starter på tirsdag. Vi har så eksamen hver dag indtil d. 19.
Derefter er det slut. Det er sørme en underlig tanke, og jeg kan godt lidt
fornemme at det ikke helt er gået op for mig endnu. Jeg er simpelthen helt vild
med Belgien, så jeg vil nyde mine sidste dage alt hvad jeg overhovedet kan! Det
bliver helt sikkert ikke helt nemt at sige farvel til folk, og vende snuden
hjemad. Heldigvis er der min familie og venner i Danmark jeg ikke kan vente med
at se igen! Det er efterhånden længe siden sidst!
Mit program er godt fyldt her de sidste uger, så det skal
nok blive nogle gode uger!
Vi ses meget snart!
"At lære at pakke et rum, et år og et liv ned i en taske."
Mit belgiske flag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar