Da vi kom snakkede vi lidt med de andre udvekslingsstudenter inden vi begyndte at spise. Eftersom vi kun er otte udvekslingsstudenter blev vi rimelig hurtigt delt ind i to grupper. Jeg brugte det meste af aftenen sammen med Nick og Katie fra USA og Jarna fra Finland. Det var super hyggeligt, og rigtig rart at snakke med andre udvekslingsstudenter igen. Det virkede til at alle havde det godt, og jeg var ikke den eneste der havde haft nogle hårde dage i skolen. Det er dejligt at vide! Da vi havde spist hovedret var der konkurrence mellem udvekslingsstudenterne. Vi blev delt ind i to hold. De to grupper vi i forvejen havde dannet, blev skilt ad. Jeg var sammen med Katie, en dreng fra Mexico og en pige fra Italien. Vi fik en seddel med en masse belgiske bygninger og andre ting der var belgiske. Fx kongen i Belgien og chokolade. Der var nok 40 ting på den liste. Hver gang gruppen svarede rigtigt fik man et stykke chokolade. Vores gruppe vandt! Vi fik i alt 22 stykker chokolade, plus en æske med håndlavet chokolade til sidst! Belgisk chokolade er altså bare godt!
Da vi var færdige med konkurrencen spiste vi dessert og drak øl. Det er jo også belgisk! Vi var først hjemme igen klokken halv et. Men jeg kunne sove længe her til morgen, så det var helt fint.
Alt i alt en super hyggelig aften! Klart en af de bedste aftener indtil nu, og jeg synes ellers jeg har haft mange gode aftener. Jarna, Katie, Nick og jeg har aftalt at tage til Luxembourg city sammen om to uger, så det glæder jeg mig rigtig meget til! Og så glæder jeg mig også til den næste orientering med AFS, første weekend i Oktober!
Jeg har stjålet nogle af billederne på facebook, for jeg fik ikke selv taget så mange.
USA havde medbragt taco og guacamole.
... Og hotdogs
Italien
Finland
Mexico
Katie og Nick
Al den chokolade vi vandt!
Min værtsfamilie tager dessert ;)
Øl med hindbærsmag. Det har jeg aldrig set før!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar