tirsdag den 24. september 2013

Lidt af hvert

Nu har jeg været i Belgien i en måned, og jeg har det stadig super godt! På trods af svær skolegang og fremmed sprog i hverdagen... Men det har jeg efterhånden vænnet mig til. Jeg kan allerede mærke at jeg er blevet bedre til fransk, jeg forstår meget mere end jeg gjorde i starten. Det gør også at det er blevet lidt nemmere at følge med i nogle timer i skolen. Jeg håber på at jeg om en to måneders tid har nogenlunde styr på sproget. Men det kommer nok af sig selv på et tidspunkt.

I sidste uge har jeg bl.a...


Købt nye bukser. Det var tiltrængt! Når man kun må have 23 kg med i sin kuffert, og man både skal have vinterjakke og -sko med er der slet ikke plads til alt hvad man har brug for til et helt år! 


Set Esbjerg spille fodbold med Liége(et belgisk hold). På trods af jeg ikke ligefrem er den største fodboldfan holdt jeg selvfølgelig med Danmark. Det var derimod Antoines yndlingshold Esbjerg spillede mod, så da Esbjerg scorede det første mål var han ikke glad.



Sejlet i en tomands-kajak med en ven af familien. Mine værtsforældres gamle nabos datter Isaline. Hun er i starten af tyverne og har selv været udvekslingsstudent. Dog i Tyskland. Vi sejlede 8 km. Mine arme var virkelig smadret bagefter!


Isaline


Jeg blev inviteret på aftensmad efter sejlturen. Vi fik muslinger og pommes fritter, som er en typisk belgisk ret. Jeg har aldrig smagt muslinger før,  da Isalines mor fandt ud af det stegede hun nogle pølser til mig, til hvis jeg ikke kunne lide muslingerne. Det kunne jeg ikke... Det var godt der var pølser! Til dessert fik vi is. En rigtig god aften, og en super sød familie!


Så har jeg været til familiefødselsdag i Liége, som ligger halvanden times kørsel herfra. Jeg mødte min værtsfætter og -kusine, samt min værtsonkel og -tante. Derudover var min værtsmormor og -morfar der også. Min værtsonkel er gift med en spansk kvinde som har en kæmpe familie, så der var forholdsvis mange mennesker til fødselsdagen. På billedet ser i fødselsdagsbarnet, min værtskusine der fyldte 22 år og hendes kæreste. Vi lavede ikke rigtig andet end at spise kage og snakke. Kage var der til gengæld også massere af. Der var fem kager, hvoraf to var på samme størrelse som kagen på billedet. De resterende tre var tærter. Jeg kan godt lide tærte! De havde så meget kage til overs bagefter, så vi fik noget med hjem :-)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar