torsdag den 30. januar 2014

Hverdag


Eftersom vi først får fri for skole klokken 16.15, og ikke er hjemme før klokken tyve minutter i fem, har min ikke meget fritid når lektierne også skal passes. Jeg har dog fået skabt mig en hverdag på trods af det.

Tirsdag er jeg begyndt at tage ned at svømme efter skole. Svømmehallen ligger lige ved siden af skolen, og åbner godt en time efter skolen er slut. Når jeg synes at jeg har svømmet nok skriver jeg til mine værts forældre, som derefter kommer og henter mig. Herude på landet er der ikke meget offentlig transport!

I slutningen af marts er der et show på skolen, som man kan få lov at deltage i hvis man har lyst. Det minder lidt om et talentshow. Der er addition hver tredje uge, hvor der hver gang bliver taget nogen fra. På den måde er der ikke nogen der få lov til at stille op, hvis det ikke er ordentligt lavet. Jeg skal danse med nogle af mine veninder. Den er der vidst ikke mange der havde set komme! Jeg har aldrig været den helt store dansemus, men jeg må sige at mine veninder forsøger at lære mig hvad rytme betyder. Det er ikke nødvendigvis yndigt når jeg danser, men jeg bruger hver onsdag eftermiddag med mine veninder, hvor vi øver dansen. Det er super hyggeligt! Jeg må dog indrømme at det ikke så meget var dansen der tiltrak mig, men nærmere tanken om at tilbringe mere tid med mine veninder. Men det skal nok blive en god oplevelse. Jeg har været så heldig at få lov til at stå bagerst under hele dansen!

Søndag er jeg startet til spejder. Sikke mange nye ting jeg prøver her i Belgien! Det er ikke hver søndag, men cirka tre gange om måneden der er spejder, og man kan komme og gå lidt som man har lyst. Jeg er over 16 år og derfor en af lederne. Jeg skal hjælpe med at underholde alle de børn der kommer til spejder. Vi plejer som regel at være kreative, eller lege forskellige lege. Der er ikke så meget skov og spejder over det. Heldigvis! Hver gang slutter vi af med at spise chokoladekiks, og der er selvfølgelig også et ”kampråb” vi siger inden vi går i gang med de forskellige aktiviteter.

Derudover bruger jeg min tid på at læse lektier, og ind imellem får jeg løbet en tur. Desværre er jeg ikke altid så god til at tage mig sammen til at løbe, så jeg får ikke løbet lige så ofte som jeg gerne vil. Jeg plejer dog at løbe mindst en gang om ugen. Så det er alligevel okay, synes jeg.
 
Her er nogle billeder fra den dag jeg var i Arlon med nogle andre udvekslingsstudenter.
 
Mig

Jarna

Pedro og jeg

Pedro, jeg, en dreng fra Canada og en dreng fra Brasillien.

Jeg kan så godt lide legepladser :-)
 

fredag den 24. januar 2014

Januar

Nu er det efterhånden lang tid siden jeg har skrevet på bloggen. Jeg har ikke lige fået taget mig sammen til at skrive, og derudover har jeg også haft en masse lektier der skulle laves. Men i hvert fald vil jeg lige kort fortælle hvad der er sket siden sidst.

Jeg har været med min værts far ude at sprede salt på vejene. Sikke noget underligt noget! Han bliver ringet op en time før han skal være i Florenville, som er der hvor han henter salten. Udover ham er der syv otte andre der også har forskellige terræner. Vi kørte ude i et bjergområde. Det højeste punkt var 550 m. Jeg skal ikke kunne sige hvor højt det er. Han skulle køre cirka 80 km, så det tog godt og vel to timer, eftersom man ikke kan køre så hurtigt når man skal sprede salt på vejene. Da vi var færdige kørte vi tilbage til Florenville, hvor vi blev og snakkede ca. en halv time med de andre. Alt i alt var vi væk hjemmefra i godt og vel tre-fire timer.

Derudover har jeg været i Arlon med nogle andre udvekslingsstudenter. Blandt andet Jarna og Pedro. Vi var på bar. Super hyggeligt!

Sidste søndag var jeg på restaurant med min værts familie og værts bedsteforældre. Det var for at fejre jul og nytår, og er noget de gør hvert år i januar. Vi var på den samme restaurant, som jeg allerede har været på en gang. Den ligger i Florenville, og sidst jeg var der forklarede chefen hele menukortet på engelsk så jeg også kunne følge med :-) Vi fik simpelthen så meget mad! Fem retter, og jeg sprang endda desserten over, fordi jeg var så proppet! Det er ikke noget der sker tit! Grunden til at vi fik så mange retter, var fordi de havde glemt os, så vi fik en ekstra forret. Vi tog af sted ved middag og var først hjemme igen kl halv syv om aftenen! Vi var alle så mætte at vi ikke spiste aftensmad!


Næste weekend er der AFS mid stay camp. Tænk at jeg allerede er halvvejs! Det virker helt underligt! JEg er sikker på at det nok skal blive en super god weekend!  


søndag den 12. januar 2014

Brugge

Sidste lørdag tog vi et smut til Brugge, som er en af de flotteste byer her i Belgien. Man siger at det er Belgiens Venedig. Brugge er godt tre timers kørsel fra Sainte-Marie, eftersom det er en by i den flamsk-talende del af Belgien.Vi tog afsted klokken ni om morgenen, og var jeg igen omkring klokken halv tolv. Vi spiste frokost i Brugge og senere aftensmad i en by ved havet. Det er lidt mere specielt at tage til havet her, eftersom man ikke ligesom i Danmark er omgivet af hav. Det var en super hyggelig dag, og jeg kan bestemt anbefale jeg at tage til Brugge en dag! :-)

Her er nogle billeder.



Da vi kørte forbi Bruxelles kørte vi lige forbi l'Autonium. Det er en kæmpe skulptur der forestiller et atom. Man kan komme op i kuglerne, hvis man har lyst, hvor der bl.a. er Restaurant, turistbutik og udkigsposter.  Vi så den dog kun udefra.

Eftersom der er januars udsalg var der massere af mennesker i Brugge.

Min værtsmor og jeg

La Grande Place i Brugge. En kæmpe plads, med nogle rigtig flotte og farverige huse!

Kirketårnet i baggrunden, og ellers Brugges kanal.

Et kloster. Eftersom Brugge ligger tæt på havet og det derfor blæser meget, var alle træerne helt skæve fordi vinden til tider er ekstremt kraftig.

Kanalen

En lille sidegade. Stadig massere af mennesker!

Kanalen igen

En anden lille sidegade

Vi var på cafe, hvor jeg fik en belgisk vaffel :-)

Her er det en lille landsby tæt på Brugge, der også er super flot! Damn tror jeg nok den hedder.


onsdag den 8. januar 2014

Sidste halvdel af juleferien

Sidste halvdel af juleferien har været god, og jeg har lavet lidt flere ting end jeg lige havde planlagt. Det er jo altid godt!

Onsdag vågnede vi først ved middag, hvor vi spiste croissanter og chokoladebrød til morgenmad. Da alle var kommet i tøjet tog vi til Liège for at spise aftensmad hos min værts fars forældre. Vi spiste pandekager, eftersom det er en tradition i min værts familie at man spiser pandekager 1. januar.

Torsdag var jeg i skøjtehallen med min værts bror og værts far. Min værts far arbejde mens Antoine og jeg skøjtede. Det var i Luxembourg, og der var simpelthen så mange mennesker på skøjtebanen! Det gik dog fint med at stå på skøjter, og godt nok er jeg ikke god til det, men jeg synes alligevel at det gik okay. 

Fredag var jeg i Liège med Pedro(Brasilien) og Nick(USA). Jeg tog en bus klokken otte om morgenen, for at mødes med Pedro på Arlon banegård. Derefter tog vi et tog til Namur, og derefter et andet tog mod Liège. Det tog godt og vel tre timer i tog! Vi var fremme halv tolv, hvor vi mødtes med Nick og spiste frokost. Derefter mødtes vi med nogle andre udvekslingsstudenter, dog mange fra Rotary og ikke AFS som jeg rejser med, for at drikke øl. Vi skulle egentlig have været på bar med de andre udvekslingsstudenter, men den bar de normalt er på var lukket. Pedro og jeg skulle allerede nå et tog igen klokken halv tre, så vi gik tidligt. Men superhyggeligt, og jeg fik snakket en masse med Pedro! ;-)
     Da jeg kom hjem havde jeg modtaget en pakke fra min dejlige veninde. Hun havde sendt et cover til min telefon hun selv havde designet. Jeg har ikke haft det af siden! Derudover sagde min værts far til mig at vi skulle på restaurant med nogle af firmaets kunder, så jeg skiftede hurtigt tøj, inden vi tog af sted. Min værts bror var til fødselsdag, så han var ikke med.
     Vi spiste på den bedste restaurant i en lille turistby Florenville, der ligger godt og vel 20 km fra Sainte-Marie. Vi spiste både forret, hovedret og dessert. Mine værts forældre har lavet restaurantens baggård, så de kendte chefen godt. Chefen snakkede engelsk, så han satte sig ned ved siden af mig og forklarede mig alt på menukortet, og fortalte om hans favoritter, og hvad han troede jeg godt kunne lide :-) Jeg fik røget laks til forret, bøf, champignonsovs og kartofler til hovedret, og is til dessert. Super god mad!

Lørdag var vi i Brugge. Super flot by! Jeg skriver nok et andet indlæg om den dag senere. Der er en masse at fortælle!

Søndag var sidste dag inden skolen startede igen, og der blev der slappet af. Godt og tiltrængt! Til aftenkaffe fik vi en speciel kage eftersom det d. 6 januar er en speciel dag her i Belgien. Derfor spiser man kage! Det er fordi at det er d. 6 januar de tre vise mænd ankom til Betlehem(tror jeg nok) med gaver til Jesus. Det har jeg i hvert fald fået fortalt :-) Derudover er der gemt en lille figur i kage, og den person der får det kagestykke med figuren er bliver konge, og får altså en krone. Det var min værts bror der fik kronen...

Her er nogle billeder fra juleferien.


Pedro, jeg og Mariacarmen(Chile) i Bruxelles

Pedro og jeg i Bruxelles. Der blev spist spanskrør, som er vaffler på stang ;-)

Jarna og jeg


Det cover jeg har fået af min veninde. Super flot! 

En T-shirt jeg har set. "Keep Calm and eat chocolate". Så bliver det vist ikke meget mere belgisk!




Det her er et billede af de piger jeg var sammen med for to uger siden. Wendy i midten og Marie til højre.

Det her er den kage vi spiste i søndags. Dog er billedet fundet på internettet. Den kaldes "Un gallette de roi".


mandag den 6. januar 2014

Nytårsaften

Nytårsaften blev holdt sammen med min værts mors veninde Florence og hendes familie. Hun har to børn, en dreng på 13 år og en pige på 11 år. De kom hjem til os da klokken var lidt over otte, hvor vi først startede med at spise appetizers og drak champagne for senere at sætte os til bords. Til hovedret fik vi racelette med ost, kartofler, grøntsager og syltede frugter.

Da klokken slog tolv sad de voksne stadig ved bordet, hvorimod jeg spillede Monopoly med Antoine, og Florences dreng. Vi havde dog lige en kort pause for at lykkeønske hinanden. Der blev givet tre kindkys til hver mand, og sagt godt nytår. Derefter gik vi ud og så på fyrværkeri. Det var der dog ikke meget af, og vi fyrede ikke selv noget af. Vi spiste dessert ved en et tiden. Det var en kage købt ved et konditori og en islagkage. Lækkert som altid! Gæsterne gik ved en fire tiden. I løbet af aftenen fik jeg en del beskeder fra venner og veninder hernede i Belgien, men også beskeder på facebook fra Danmark. Jeg tror at jeg fik godt og vel 15 beskeder i alt, hvilket jeg synes er mange! Jeg fandt så ud af at det slet ikke var så mange beskeder igen, da min værts bror fortalte mig at han havde modtaget 20 SMS beskeder og 55 beskeder over Facebook. Der blev den glæde lige ødelagt!  


Det var en meget stille og rolig aften, og selvom det var en anderledes måde at komme ind i det nye år på end jeg er vant til, synes jeg at jeg kom godt ind i 2014. Godt nytår til alle!

Kage med kokosbund og citronskum

Islagkage med karamelsmag