onsdag den 8. januar 2014

Sidste halvdel af juleferien

Sidste halvdel af juleferien har været god, og jeg har lavet lidt flere ting end jeg lige havde planlagt. Det er jo altid godt!

Onsdag vågnede vi først ved middag, hvor vi spiste croissanter og chokoladebrød til morgenmad. Da alle var kommet i tøjet tog vi til Liège for at spise aftensmad hos min værts fars forældre. Vi spiste pandekager, eftersom det er en tradition i min værts familie at man spiser pandekager 1. januar.

Torsdag var jeg i skøjtehallen med min værts bror og værts far. Min værts far arbejde mens Antoine og jeg skøjtede. Det var i Luxembourg, og der var simpelthen så mange mennesker på skøjtebanen! Det gik dog fint med at stå på skøjter, og godt nok er jeg ikke god til det, men jeg synes alligevel at det gik okay. 

Fredag var jeg i Liège med Pedro(Brasilien) og Nick(USA). Jeg tog en bus klokken otte om morgenen, for at mødes med Pedro på Arlon banegård. Derefter tog vi et tog til Namur, og derefter et andet tog mod Liège. Det tog godt og vel tre timer i tog! Vi var fremme halv tolv, hvor vi mødtes med Nick og spiste frokost. Derefter mødtes vi med nogle andre udvekslingsstudenter, dog mange fra Rotary og ikke AFS som jeg rejser med, for at drikke øl. Vi skulle egentlig have været på bar med de andre udvekslingsstudenter, men den bar de normalt er på var lukket. Pedro og jeg skulle allerede nå et tog igen klokken halv tre, så vi gik tidligt. Men superhyggeligt, og jeg fik snakket en masse med Pedro! ;-)
     Da jeg kom hjem havde jeg modtaget en pakke fra min dejlige veninde. Hun havde sendt et cover til min telefon hun selv havde designet. Jeg har ikke haft det af siden! Derudover sagde min værts far til mig at vi skulle på restaurant med nogle af firmaets kunder, så jeg skiftede hurtigt tøj, inden vi tog af sted. Min værts bror var til fødselsdag, så han var ikke med.
     Vi spiste på den bedste restaurant i en lille turistby Florenville, der ligger godt og vel 20 km fra Sainte-Marie. Vi spiste både forret, hovedret og dessert. Mine værts forældre har lavet restaurantens baggård, så de kendte chefen godt. Chefen snakkede engelsk, så han satte sig ned ved siden af mig og forklarede mig alt på menukortet, og fortalte om hans favoritter, og hvad han troede jeg godt kunne lide :-) Jeg fik røget laks til forret, bøf, champignonsovs og kartofler til hovedret, og is til dessert. Super god mad!

Lørdag var vi i Brugge. Super flot by! Jeg skriver nok et andet indlæg om den dag senere. Der er en masse at fortælle!

Søndag var sidste dag inden skolen startede igen, og der blev der slappet af. Godt og tiltrængt! Til aftenkaffe fik vi en speciel kage eftersom det d. 6 januar er en speciel dag her i Belgien. Derfor spiser man kage! Det er fordi at det er d. 6 januar de tre vise mænd ankom til Betlehem(tror jeg nok) med gaver til Jesus. Det har jeg i hvert fald fået fortalt :-) Derudover er der gemt en lille figur i kage, og den person der får det kagestykke med figuren er bliver konge, og får altså en krone. Det var min værts bror der fik kronen...

Her er nogle billeder fra juleferien.


Pedro, jeg og Mariacarmen(Chile) i Bruxelles

Pedro og jeg i Bruxelles. Der blev spist spanskrør, som er vaffler på stang ;-)

Jarna og jeg


Det cover jeg har fået af min veninde. Super flot! 

En T-shirt jeg har set. "Keep Calm and eat chocolate". Så bliver det vist ikke meget mere belgisk!




Det her er et billede af de piger jeg var sammen med for to uger siden. Wendy i midten og Marie til højre.

Det her er den kage vi spiste i søndags. Dog er billedet fundet på internettet. Den kaldes "Un gallette de roi".


Ingen kommentarer:

Send en kommentar