Eftersom vi først får fri for skole klokken 16.15, og ikke er hjemme før klokken tyve minutter i fem, har min ikke meget fritid når lektierne også skal passes. Jeg har dog fået skabt mig en hverdag på trods af det.
Tirsdag er jeg begyndt at tage ned at svømme
efter skole. Svømmehallen ligger lige ved siden af skolen, og åbner godt en
time efter skolen er slut. Når jeg synes at jeg har svømmet nok skriver jeg til
mine værts forældre, som derefter kommer og henter mig. Herude på landet er der
ikke meget offentlig transport!
I slutningen af marts er der et show på
skolen, som man kan få lov at deltage i hvis man har lyst. Det minder lidt om
et talentshow. Der er addition hver tredje uge, hvor der hver gang bliver taget
nogen fra. På den måde er der ikke nogen der få lov til at stille op, hvis det
ikke er ordentligt lavet. Jeg skal danse med nogle af mine veninder. Den er der
vidst ikke mange der havde set komme! Jeg har aldrig været den helt store
dansemus, men jeg må sige at mine veninder forsøger at lære mig hvad rytme
betyder. Det er ikke nødvendigvis yndigt når jeg danser, men jeg bruger hver
onsdag eftermiddag med mine veninder, hvor vi øver dansen. Det er super
hyggeligt! Jeg må dog indrømme at det ikke så meget var dansen der tiltrak mig,
men nærmere tanken om at tilbringe mere tid med mine veninder. Men det skal nok
blive en god oplevelse. Jeg har været så heldig at få lov til at stå bagerst
under hele dansen!
Søndag er jeg startet til spejder. Sikke
mange nye ting jeg prøver her i Belgien! Det er ikke hver søndag, men cirka tre
gange om måneden der er spejder, og man kan komme og gå lidt som man har lyst.
Jeg er over 16 år og derfor en af lederne. Jeg skal hjælpe med at underholde
alle de børn der kommer til spejder. Vi plejer som regel at være kreative,
eller lege forskellige lege. Der er ikke så meget skov og spejder over det.
Heldigvis! Hver gang slutter vi af med at spise chokoladekiks, og der er
selvfølgelig også et ”kampråb” vi siger inden vi går i gang med de forskellige
aktiviteter.
Derudover bruger jeg min tid på at læse
lektier, og ind imellem får jeg løbet en tur. Desværre er jeg ikke altid så god
til at tage mig sammen til at løbe, så jeg får ikke løbet lige så ofte som jeg
gerne vil. Jeg plejer dog at løbe mindst en gang om ugen. Så det er alligevel
okay, synes jeg.
Her er nogle billeder fra den dag jeg var i Arlon med nogle andre udvekslingsstudenter.
Mig
Jarna
Pedro og jeg
Pedro, jeg, en dreng fra Canada og en dreng fra Brasillien.
Jeg kan så godt lide legepladser :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar